Dark Sky Møn & Nyord

Organisationen Dark Sky International udnævnte den 17. marts 2017 Møn og Nyord som Nordens første
International Dark Sky Park og Dark Sky Community. 
 
Udnævnelsen bekræfter, at Møn og Nyord er et af de bedste steder i verden at opleve det naturlige og
uforstyrrede nattemørke - og er samtidig en anerkendelse af det store lokale arbejde med at
undgå forstyrrende lys og bevare den mørke nattehimmel.

 

Om Dark Sky Park og Community

 Dark Sky Møn og Nyord omfatter to områder der er udnævnt som Dark Sky Park og et samlet område, der er udnævnt som Dark Sky Community.  
Det samlede areal for Dark Sky Parkerne udgør 11 km2, mens arealet for Dark Sky Communitiet udgør i alt 223 km2. 
 De to Dark Sky Parker ligger i den østlige og den nordøstlige del af Møn og er identiske med kerneområderne i Møn UNESCO Biosfære, som omfatter en artsrig og mangfoldig natur.
Det understreger at den uforstyrrede mørke nattehimmel er vigtig for en naturen.
 
De to Dark Sky Parker er blevet udpeget med baggrund i mørkemålinger, der dokumenterer, at nattehimlen her er uforstyrret med en udmærkelse af Guld.

Dark Sky Park

En Dark Sky Park er et område med ekstraordinære stjerneklare nætter og et natligt miljø, der er specielt beskyttet for sin videnskabelige, naturlige, uddannelsesmæssige og kulturelle arv, og hvortil der er offentlig adgang.

Dark Sky Community

Et Dark Sky Community er et område, der har bekendtgørelser om udendørsbelysning af høj kvalitet og som gør en indsats for at oplyse indbyggerne om vigtigheden af – og mulighederne for at beskytte nattemørket. Og som er et eksempel til efterfølgelse for andre samfund. 

Organiseringen bag - et stærkt partnerskab

Forvaltningen af Dark Sky Park og Dark Sky Community bygger på et tværsektorielt partnerskab, hvor lokale myndigheder, erhvervsliv
og civilsamfund arbejder sammen om at beskytte nattemørket og udvikle området.

Partnerskabet omfatter Vordingborg Kommune, House of Møn samt en række frivillige erhvervsdrivende og iværksættere med stor ekspertise inden for Dark Sky.

Samarbejdet koordineres gennem Dark Sky-koordinationsudvalget, som fungerer som fælles platform for planlægning, videndeling og opfølgning på aktiviteter og projekter.

DarkSky International

DarkSky International er den globale organisation bag Dark Sky-certificeringerne. Organisationen arbejder for at beskytte og
genoprette det naturlige nattemørke som et globalt fællesgode med betydning for miljø, biodiversitet, folkesundhed og kulturarv.
 
DarkSky International fremmer ansvarlig belysning og regulering af kunstigt lys, deler best practices gennem certificeringsordninger
og arbejder for, at DarkSky-principper integreres i den globale dagsorden for naturbeskyttelse og bæredygtig arealforvaltning.